gås

En gås

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk gás.

Substantiv

gås fælleskøn

1. en stor andefugl, videnskabeligt klassificeret i tribus Anserini

Bøjning

    Bøjning af „gås“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	gås	gåsen	gæs	gæssene
genitiv	gås'	gåsens	gæs'	gæssenes

Beslægtede ord og fraser

• gæsling

Oversættelser

Engelsk: goose (en) Finsk: hanhi (fi) Fransk: oie (fr) hunkøn Færøsk: gás  (fo) Græsk: χήνα (el) Islandsk: gæs (is) hunkøn Krim-Tatarisk: qaz (crh) Kurdisk: qaz (ku)

Nederlandsk: gans (nl) hankøn Norsk: gås (no) Portugisisk: ganso (pt) hankøn Spansk: ganso (es) hankøn Svensk: gås (sv) fælleskøn Tyrkisk: kaz (tr) Tysk: Gans (de) hunkøn Ungarsk: lúd (hu)

Kilder

• "gås" i Den Danske Ordbog

Norsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ɡoːs/

Substantiv

gås

1. (fugl) gås

Kilder

• «gås» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka

Svensk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ɡoːs/

Substantiv

gås fælleskøn

1. (fugl) en gås

Bøjning

Bøjning af gås	Ental		Flertal
fælleskøn	Ubestemt	Bestemt	Ubestemt	Bestemt
Nominativ	gås	gåsen	gäss	gässen
Genitiv	gås	gåsens	gäss	gässens

Beslægtede ord og fraser

gåsapåg gåsdun gåse gåsflock gåsflott

gåshane gåshanne gåshud gåskarl gåslever

gåsmarsch gåsmiddag gåspenna gåsvaktare gåsägg

gåsögon gåsört gässling mårtensgås

Kilder

• „gås“ i Lexin