Diskussion:Personnavn

Som forklaring følgende. Der var et par grundlæggende problemer i denne artikel. For det første var slægtsnavn og efternavn brugt synonymt. Det er forkert. Efternavn er et overbegreb, som kan omfatte både slægtsnavne, patronymer, metronymer, tilnavne og sikkert flere andre.

For det andet var forklaringen af begrebet patronym delvist placeret under Personnavn/Slægtsnavn-efternavn og delvist i den selvstændige artikel Patronymer. Den skal selvfølgelig kun findes i artiklen Patronymer.

For det tredje var opdelingen mellem artiklerne Personnavn/Slægtsnavn-efternavn og Navnelov uklar. Navnelovene har selvfølgelig haft en betydning for brugen af efternavne, og derfor er det nødvendigt at referere til Navnelovene, når efternavnene forklares. Men en detaljeret forklaring af, hvornår det er muligt at få navneforandring, hører naturligt hjemme i artiklen om Navneloven.

Jeg vil nu fortsætte med at justere artiklerne om Navnelov og Patronymer og dernæst vil jeg oprette artiklerne Slægtsnavn og Tilnavn. Jeg kommer muligvis tilbage til Personnavn bagefter.

Nå ja, en ting mere. Artiklen om Patronymer indeholder en del om fornavne. Det skal naturligvis over under personer. (Skrev Lars Helbo (diskussion • bidrag) 22. jul 2005, 21:25‎. Husk at signere dine indlæg.)

Stavning og navne

I dansk sammenhæng er stavningen af afgørende betydning - således betragtes Kristian og Christian som to navne og ikke bare som to måder at stave det samme navn. Tilsvarende er Maibrit, Maibrith, Maibritt, Majbrit, Majbrith, Majbritt, Maybrit, Maybrith og Maybritt ni navne (og så er der alle kombinationerne med mellemrum eller bindestreg). --Palnatoke 28. jan 2006 kl. 10:21 (CET)

Det kommer vel an på hvilken dansk sammenhæng, du taler om. Jeg betragter fx Kristian og Christian som det samme navn, stavet på to forskellige måder, og jeg har da indtryk af, at de fleste andre gør det samme. Jeg har indtryk af, at man først så småt begyndte at betragte det som forskellige navne, da man lancerede CPR-registeret og det blev vigtigt, hvordan folks navne blev stavet. Tidligere skiftede fx Kristian Erslev over til at stave sit navn med K uden at der tilsyneladende var noget problem i det, bortset fra, at man til stadighed blev ved med at stave det med Ch i kirkebøgerne. --Heelgrasper 28. jan 2006 kl. 18:32 (CET)

Udenlandske navne

Er jeg mon den eneste, som synes, at nævnte afsnit er mere forvirrende end oplysende? Er skotske og irske navne samt latiniseringer af danske navne virkelig det vigtigste at anføre om den sag?--Troels Nybo 24. dec 2006 kl. 12:57 (CET)

Diverse fejl - og et synspunkt

Selv om det er rigtigt at man fejrer navnedage i Sverige, er det ikke rigtigt at det sker frem for fødselsdagen; fødselsdagen fejres mest grundigt.

Gjort mvh Per (PerV) (diskussion) 17. jul 2017, 12:00 (CEST)

Selv om det er rigtigt at der ofte er flere navne knyttet til samme dag (svenske navnedage), er det slet ikke en hovedregel at der i så fald er tale om et drenge- og et pigenavn.

Gjort mvh Per (PerV) (diskussion) 17. jul 2017, 12:00 (CEST)

Irske navne med "O'" har ikke noget med det engelske ord "of" at gøre. Det betyder snarere barnebarn.

I øvrigt synes jeg at artiklen var bedst tjent med at blive delt op, så der var én artikel om danske forhold og en anden artikel med mere globalt perspektiv.

--Jens Brix Christiansen 26. mar 2008, 09:01 (CET)

Ja, irske efternavne som O'Reilly og O'Neil har ikke noget med engelsk "of" at gøre, så det burde slet ikke stå i artiklen. O' viser til "sønnesøn" eller "mandlig efterkommer efter". (http://www.surnamedb.com/Surname/Reilly) Venlig hilsen --Nordfra (diskussion) 17. jul 2017, 11:21 (CEST)

Gjort mvh Per (PerV) (diskussion) 17. jul 2017, 12:00 (CEST)