Før han blev udnævnt til pave, arbejdede Giovanni Battista Montini i årene 1924-1954 i den romerske kurie. I 1954 blev ærkebiskop af Milano, Italiens største og vigtigste ærkebispedømme, og i 1958 blev han kardinal.

Det 2. Vatikankoncil bibragte den katolske kirke et nyt syn på økumeni. Paul 6.'s møder med ortodokse kirkeledere, de første i flere århundreder, resulterede endelig i ophævelsen af de to kirkers gensidige fordømmelser fra Det Store Skisma i 1054. Han blev endvidere den første pave siden 1500-tallet, som modtog en anglikansk ærkebiskop, da Arthur M. Ramsey kom til Rom i 1966.

Ved forhandlinger med østbloklandene søgte Paul 6. at skaffe den katolske kirke tålelige livsvilkår i det kommunistiske Østeuropa.

Paul 6.s pontifikat faldt sammen med ungdomsoprøret, marxismen og den seksuelle revolution, og han måtte opleve koncilårenes eufori munde ud i en dybtgående krise. Rundskrivelsen Humanae Vitae (1968), som fastholdt kirkens traditionelle nej til kunstig prævention, markerer vendepunktet.

På initiativ af pave Johannes Paul 2. indledtes i 1993 en saligkåringsproces. Med baggrund i et mirakel, som tilskrives pave Paul 6.’s forbøn, blev han saligkåret den 19. oktober 2014 og helgenkåret den 14. oktober 2018, begge dele under pave Frans.

• pave
• paverækken