Rigsdagsbranden, påsat brand, der om aftenen den 27.2.1933 hærgede rigsdagsbygningen i Berlin. Nazisterne brugte branden som påskud for den såkaldte Rigsdagsbrandsnødforordning af 28.2.1933, der satte Weimarforfatningens borgerrettigheder ud af kraft.

Et forbud mod Kommunistpartiet og en bølge af terror og arrestationer satte den politiske opposition ud af spillet. En leder i Kommunistpartiet og tre Kominternagenter blev sammen med Marinus van der Lubbe, en nederlandsk anarkist, der blev anholdt ved Rigsdagen, tiltalt for ildspåsættelsen. Lubbe blev dømt til døden og henrettet, mens de øvrige anklagede blev løsladt. Alt tyder på, at Lubbe var alene om attentatet, og at hans motiv var politisk.