Maleriet forestiller officerer og andre militsfolk fra distrikt II i Amsterdam, der blev ledet af kaptajn Frans Banninck Cocq (1601-1655) og løjtnant Willem van Ruytenburch (1600-1652), og scenen udspiller sig i dagslys. Men siden slutningen af 1700-tallet har maleriet været kendt som De Nachtwacht, Nattevagten. Navnet opstod således først meget senere, da man troede, at det var en natlig scene. Maleriet forekommer stadig mørkt, men der er også dækket af tykt lag gulnet fernis.

Skytterne af Kloveniersdoelen kommer ud ad en port, og på et skjold placeret øverst på en søjle til højre står navnene på alle de afbildede personer. Skytterne er blandt andet bevæbnet med spyd, musketter og hellebarder. Til højre står tamburen med en stortromme. Blandt soldaterne til venstre er en pige med en død kylling om livet (bueskytternes maskot), og til højre en gøende hund. Man fornemmer de råbende menneskestemmer, den bjæffende hund og trommehvirvlerne. Øverst til venstre står fanebæreren stolt med fanen.

Kaptajnen, i sort, beordrer sin løjtnant i kompagniet til at marchere, og skytterne er netop ved at stille op. Rembrandt brugte forskellige lyssætninger til at henlede opmærksomheden på vigtige detaljer, såsom kaptajnens håndbevægelse og den lille pige i forgrunden. Det dramatiske clairobscur blev et kendemærke for kunstneren gennem hele karrieren.

Maleriet målte oprindeligt 379,5 × 453,5 cm. Da det i 1715 blev flyttet fra Kloveniersdoelen til Krigsrådskammeret på Amsterdams rådhus, det nuværende kongeslot på Dam-pladsen, skar man lidt af højden og af bredden for at få det til at passe mellem to døre. I dag måler værket 363 x 438 cm, og er dermed stadig et imponerende værk.

I 1808 blev maleriet igen flyttet, nu til Cornelis Sebille Roos' hus, 'Trippenhuis', i nummer 29 på Kloveniersburgwal i Amsterdam, men kort efter blev maleriet permanent udlånt af byen Amsterdam til Rijksmuseum.

Da Rembrandt i 1640 fik opgaven at male borgervæbningen fra Kloveniersdoelen, indså han, at når han var færdig, ville maleriet være for stort at få ud ad døren fra hans værksted. Det skulle derfor rulles, noget man ikke gerne gjorde, da grundering og farvelag kunne revne som følge af processen. Han opfandt derfor en ny type grundering til formålet, der ikke så nemt revnede eller krakelerede.

Grunderingen indeholder meget ler og kvarts, og derfor har den type grundering populært fået betegnelsen en ’kvarts-grundering’. Indtil videre mener man ikke, at denne type grundering er blevet benyttet uden for Rembrandts værksted.

Det betyder, at når man finder et maleri med en tilsvarende kvartsgrundering, så er det blevet til i perioden mellem 1640 og 1669. Det er fra Rembrandt første gang benytter denne type grundering, og til han dør og værkstedet ophører. Tre maleriet på Statens Museum for Kunst er malet på denne type grundering, men kun et af dem er malet af Rembrandt, den såkaldte Korsridder.

Operatie Nachtwacht er det største og mest omfattende forskningsprojekt, der nogensinde er udført af Rembrandts mesterværk. Projektets formål er at bevare maleriet for fremtiden på den bedst mulige måde. Først undersøges maleriets materialer såsom pigmenter, grundering, lærred etc., men også, hvad der sidenhen måtte være tilføjet under konserverende behandlinger.

Forskningen startede i sommeren 2019 og fortsætter i et specialdesignet glasrum under fuld bevågenhed af museets besøgende.

• Rembrandt van Rijn

• Operatie Nachtwacht på Rijksmuseum i Amsterdam