Infrastruktur er en betegnelse for summen af de systemer, der forbinder enheder i et større system. Som regel bliver begrebet brugt om transport- og kommunikationssystemer lokalt, nationalt og internationalt.

Infrastruktur i Hong Kong med veje og spor til offentlig transport, elkabler m.v.

Underopdeling

redigér

Infrastrukturen kan opdeles i tre hovedgrupper:

  1. Tekniske anlæg,
  2. Transportanlæg,
  3. Byggeanlæg.

Tekniske anlæg

redigér

Tekniske anlæg inddeles i:

- forsyningsanlæg (vandforsyning, fjernvarmeforsyning, elektricitetsforsyning, radio og tv kabelnet, telefon- og telegrafnet, gasforsyning (herunder naturgas), samt olieledninger)
- behandlingsanlæg (spildevandsbehandling, affaldsbehandling så som lossepladser, forbrændingsanlæg, sorteringsanlæg og anlæg for kemisk affalds behandling (i Danmark: Nordgroup)).

Transportanlæg

redigér

Transportanlæg, der atter inddeles i:

- veje (og dertil knyttet transport)
- sporlinier, hvor der skelnes mellem:
- jernbaner,
- sporveje,
- letbane (skinnebus),
- flyvepladser og lufthavne,
- havne, der betinget opdeles i:
- færgehavne,
- godshavne.

Kollektiv trafik indgår som et særskilt, men uadskilleligt led i transportområdet.

Byggeanlæg

redigér

Byggeanlæg inddeles i:

- broer,
- tunneller,
- dæmninger,
- kanaler.

I ældre tid udgjorde byporte et byggeri til sikring af kontrollen med hvilke varer, der førtes ind i og ud af købstaden. I Mellemeuropa kan bjergpas være sprængt, gravet, boret eller på anden måde kunstigt skabte for at sikre fremkommelighed.

Infrastruktur og byplanlægning

redigér

I den fysiske planlægning behandles infrastrukturen som regel under delemnerne:

  1. trafik,
  2. offentlige forsyningsanlæg,
  3. miljøbeskyttelse.

Et lands eller en bys infrastruktur spiller en afgørende rolle, når en virksomhed skal finde en velegnet lokalitet til nye produktions- eller kontorfaciliteter. For en eksportvirksomhed vil det fx være en fordel at lægge produktionen på et sted med nem adgang til motorveje, havne og lufthavne.

Anden brug

redigér

I forbindelse med større militæroperationer, taler man også om en infrastruktur i form af ting som radarstationer, flyvepladser, olieledninger, magasiner mm.

Infrastruktur kan dog også have en bredere betydning, fx bliver infrastruktur nogle gange brugt om organisationen i et firma, eller om offentlige og private serviceydelser.

Litteratur

redigér
  • Arealplanlægning – status og problemstillinger; Landsplansekretariatet 1994; ISBN 87-503-1684-2
  • København. Forslag til kommuneplan 1985; Københavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling 1985; ISBN 87-88034-03-8
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy